U14 nederlag i en tæt kamp


27. maj 2021

AC Horsens’ U14-drenge spillede lørdag mod Svendborg, hvor et tidligt gult kort desværre gjorde ondt på ”de gule”. Hjemmeholdet kommer bagud 0-2, mens de er mand i undertal. Efter gæsternes 0-2 scoring spiller AC-drengene en god fodboldkamp, og scoringen til 1-2, hvor Loris får afsluttet et flot angreb, er god.

De gule scoringer til 2-2 og 3-3 kom efter standardsituationer. Det var klasse, at der var hjemmeholdet, der scorede på standarder, og at AC Horsens kunne forsvare dem, de fik i mod. Fornemmelsen for 3 point var god, AC-spillerne henter bolden i nettet og fortsætter med at satse. Et hjørne til hjemmeholdet, hvor de sender flere med frem for at jagte sejren, cleares af gæsterne. ”De gule” samler andenbolden, men desværre taber de bolden, og Svendborg scorer på efterfølgende omstilling.

- Vores signaler i fase 1 og 2 var gode. Der var flere, der var tydelige i deres roller, og dermed kunne vi erobre bolden, når de spillede ind i banen, udenom på back eller hvis de sparkede over, hvor især de to stoppere skal have ros for at løse bolde der blev sparket over, fortæller U14-cheftræner Simon Aaes og fortsætter:

- Et naturligt fokus når vi snakker så meget omkring erobringer og signaler, vil være de gange, hvor vi skal stå i kæder og afvente dette. Her var der nogle back/kant overgange, som godt kunne være løst bedre. Vi skal stadig blive skarpere i vores beslutninger på bolden, hvor vi i denne kamp havde fine muligheder for at spille forbi mange af deres presspillere. Vores løsninger med 3, med oppres, hvor vi rammer spillere længere væk var rigtig gode, lyder det fra Aaes.

AC Horsens – Svendborg 3-4 (2-2)
4’ gult kort AC Horsens
7’ 0-1
13’ 0-2
15’ 1-2 Loris Osmani
20 2-2 Emil Wynne
55 2-3
60 3-3 Emil Wynne
63 3-4