Fremragende præstation førte til point mod AaB


16. maj 2021

AC Horsens leverede en af sæsonens bedste præstationer, da ”de gule” gæstede AaB’s hjemmebane søndag eftermiddag, og det resulterede i et enkelt point til Jens Berthel Askous mandskab.

Casper Tengstedt bragte de gulklædte gæster i front i det 12. minut, og han var selv med i opspillet, da han afleverede bolden til Louka Prip på midten af banen. Prip sendte bolden ud til Buus i højresiden, og han sendte bolden ind foran kassen, hvor Tengstedt headede den i mål via stolpen.

Efter godt en halv times spil fik Malte Kiilerich en fin hovedstødsmulighed, men han headede et godt stykke forbi mål, og fem minutter senere fandt Nikolas Dyhr Louka Prip med et cutback-aflevering, men Prip skød over mål.

Hjemmeholdets Marcus Hannesbo kom frem til to store chancer frem mod pausen, men han manglede heldigvis den sidste skarphed.

AaB overtog meget af spillet i 2. halvleg og forsøgte at komme frem til udligningen, men det blev ikke for alvor farligt før i det 64. minut, da Tim Prica satte sidste fod på en omstilling og udlignede.

AC Horsens kom længere frem på banen efter udligningen og havde et par gode omstillingsmuligheder, men helt farligt blev det ikke. Fem minutter før slutfløjtet pegede dommer Morten Krogh på pletten, men Tim Prica blev den lille i duellen med Matej Delac, der reddede straffesparket.

AC Horsens skal i kamp allerede på torsdag den 20. maj klokken 18.00, når ”de gule” tager imod SønderjyskE i sæsonens sidste hjemmekamp. Klik her for at læse nærmere info om billetkøb til sæsonens sidste hjemmekamp.

AaB – AC Horsens 1-1 (0-1)
0-1 Casper Tengstedt (12.)
1-1 Tim Prica 64.)

AC Horsens: Delac, Buus (Nymann, 84.), Gomez, Kiilerich, Ludwig, Dyhr, Gemmer, Prip (Jacobsen, 75.), Hansson, Tengstedt (Frantsen, 81.), Brajanac (Qamili, 75.).

AaB: Rinne, Pallesen, Thelander, Ross, Ahlmann, Kusk (Børsting, 75.), Christensen (Hiljemark, 61.), Fossum (van Weert, 85.), Hannesbo (Ferreira, 85.), Andersen (Rufo, 75.), Prica.

Advarsel, AC Horsens: Tengstedt (66.), Ludwig (87.)

Advarsel, AaB: Christensen (42.)

Tilskuere: 3.277

Dommer: Morten Krogh

Du kan finde statistik om kampen på superliga.dk.