Sæsonens første nederlag på udebane


19. august 2019

AGF nappede alle tre point med en 2-0 sejr over AC Horsens, og dermed indkasserede ”de gule” sæsonens første nederlag på udebane.

Hjemmeholdet havde en dobbeltchance efter en håndfuld minutter, men Michael Lansing stod en god kamp og afviste alle forsøg frem til de døende sekunder af 1. halvleg, hvor Mustapha Bundu fandt Nicklas Helenius inde foran kassen, og bolden røg i kassen via Alexander Ludwigs støtteben.

Kort efter blev der fløjtet til pause i Aarhus.

Efter en times spil øgede Mustapha Bundu til 2-0, da sendte bolden i kassen med et fladt skud fra distancen.

Her kan du læse, hvad Horsens Folkeblad har skrevet om opgøret.

AC Horsens skal i aktion igen mandag den 26. august klokken 19.00, når AaB gæster CASA Arena Horsens, og det bliver Thomas Kortegaards afskedskamp. Klik her for at købe billet til det opgør. Husk at du kan scanne din billet med din smartphone ved indgangsmøllerne.

AGF – AC Horsens 2-0 (1-0)
1-0 Nicklas Helenius (45.)
2-0 Mustapha Bundu (61.)

AC Horsens: Lansing, Nymann (Therkildsen, 62.), Ludwig, Kiilerich (Masovic, 46.), Lumb, Prip (Qvist, 75.), Jacobsen, Hansson, Thorsen, Frantsen, Brock-Madsen.

AGF: Eskelinen, Munksgaard, Backman, Juelsgård (Tingager, 32.), Nielsen, Amini, Duncan, Thorsteinsson (Blume, 80.), Bundu, Helenius (Mortensen, 79.), Ankersen.

Advarsel, AC Horsens: Jacobsen (58.)

Advarsel, AGF: Eskelinen (85.), Ankersen (90.)

Tilskuere: 7.162

Dommer: Jørgen Daugbjerg Burchardt

Klik her for at se statistik fra kampen på superliga.dk