God start var ikke nok mod Randers FC


1. marts 2020

Hallur Hansson sørgede for en drømmestart, da han prikkede bolden ind i det kronjyske målnet allerede i det sjette minut, men Randers FC scorede to gange i et comeback, og det var nok til en 2-1 sejr på CASA Arena Horsens.

I det sjette minut var Michael Lumb manden bag et langt indkast, som Ayo Simon Okosun forlængede, Malte Kiilerich dirigerede bolden videre i feltet, og Hansson prikkede den i kassen til stor jubel for hjemmepublikummet.

Kronjyderne viste tænder i det 12. minut, da Marvin Egho headede på mål fra tæt hold, men Delac reddede flot. AC Horsens-spillerne blev for passive i en periode, og det gav Randers-dominans, men det gav ikke udbytte.

I den anden ende serverede Hallur Hansson bolden for Ayo Simon Okosun ved bageste stang, og han headede på mål, men Johnny Thomsen kom i vejen for den store chance.

Det lignede en 1-0 føring ved pausen, men Al-Hadji Kamara ville det anderledes, da han headede bolden i kassen lige før pausefløjtet.

AC Horsens kom skidt ud til 2. halvleg, og det gav en kæmpe chance til Randers FC efter et par minutter, men den gule defensiv slap med skrækken. Afgørelsen faldt i det 62. minut, da Malte Kiilerich sparkede bolden ind på Marvin Egho, hvorefter den røg ind bag Delac.

Tre minutter senere blev Erhan Masovic revet omkuld i feltet, men dommeren vinkede afværgende.

I det 79. minut skrev 16-årige Jeppe Kjær historie, da han blev skiftet ind som den yngste superligadebutant nogensinde. Jeppe Kjær har fødselsdag i dag.

AC Horsens pressede på i slutminutterne, men det gav desværre ikke bonus.

AC Horsens spiller kamp igen allerede på torsdag den 5. marts, når Silkeborg IF gæster CASA Arena Horsens i Sydbank Pokalen klokken 20.00. Klik her for at købe billet til det opgør.

Her kan du læse, hvad Horsens Folkeblad har skrevet om dagens opgør.

AC Horsens – Randers FC 1-2 (1-1)
1-0 Hallur Hansson (6.)
1-1 Alhaji Kamara (45.)
1-2 Marvin Egho (62.)

AC Horsens: Delac, Therkildsen (Masovic, 41.), Kiilerich, Ludwig (Kjær, 79.), Lumb, Prip, Jacobsen, Hansson, Thorsen (Drost, 59.), Okosun, Frantsen

Randers FC: Carlgren, Thomsen, Piesinger, Marxen, Kopplin, Kallesøe, Rømer, Hammershøj-Mistrati (Jakobsen, 82), Greve (Nielsen, 88.), Egho, Kamara (Lauenborg, 77.).

Advarsel, AC Horsens: Ingen.

Advarsel, Randers FC: Egho (45.), Thomsen (72.), Marxen (84.)

Tilskuere: 1.794

Dommer: Jakob Sundberg

Du kan finde statistik om kampen på superliga.dk.