Bag om AC Horsens – Lyngby


16. april 2021

AC Horsens møder Lyngby på CASA Arena Horsens søndag den 18. april 2021 kl. 14.00.  

De to klubber har mødt hinanden 34 gange i danmarksturneringen siden 1961, og statistikken viser en overvægt af sejre til ”de gule”, jf. nedenstående oversigt:

 

Kampe

Vundne

Uafgjorte

Tabte

Målscore

HFS/AC hjemme

17

11

1

5

31 – 20

HFS/AC ude

17

6

6

5

19 – 17

I alt

34

17

7

10

50 – 37

I Superligaen har der været 17 indbyrdes opgør, der har resulteret i otte sejre til AC, fem uafgjorte og fire sejre til Lyngby, målscore 23 – 17.

De seneste seks indbyrdes opgør – alle i Superligaen - har givet to sejre til hvert hold og to uafgjorte.

Dato

Kamp

Resultat

AC-målscorer

Tilskuere

23.07.17

AC - Lyngby

4 – 1

Okosun, Kryger, Mads Bech & Tobias Arndal

1.828

18.03.18

Lyngby - AC

1 – 1

Kjartan Finnbogason

2.105

01.09.19

AC - Lyngby

2 – 1

Louka Prip og Jonas Thorsen

1.234

27.10.19

Lyngby - AC

2 – 1

Louka Prip

2.947

20.11.20

Lyngby - AC

1 – 1

Bjarke Jacobsen

 

21.03.21

AC - Lyngby

1 – 2

Muamer Brajanac

 

På en fremragende 2. halvleg vendte AC Horsens 0 – 2 til en sejr på 3 – 2 ude over SønderjyskE. Sidst ”de gule” var bagud med to mål i en superligakamp og vandt var den 10. september 2016, da det blev til en sejr på 4 – 2 ude over Viborg. Jonas Thorsen var i øvrigt med for Viborg.    

Casper Tengstedt scorede (sine første) to superligamål, og det skete inden for blot 74 sekunder (scoret efter 71.02 og 72.16). To mål inden for så kort tid i en Superligakamp er ny rekord i AC Horsens.

På en rangliste over de yngste målscorere i den bedste række for HFS/AC Horsens kommer Casper ind på en 11. plads, men kun én spiller på listen – udover Casper - startede med at score to gange. Det var Finn Jochumsen – far til målmandslegenden i AC Horsens Søren Jochumsen – og det var helt tilbage til den 17. september 1967, hvor HFS vandt 2 – 0 over OB.       

James Gomez scorede også sit første mål i Superligaen for AC Horsens, og han blev dermed den sjette yngste målscorer for ”de gule” i den bedste række. Antallet af spillere, der har scoret for HFS/AC Horsens i den bedste række er nu oppe på 99 (16 for HFS og 83 for AC Horsens).  

AC Horsens scorede de tre mål mod SønderjyskE på 14 minutter (59., 72. og 73. minut). Dette er dog ikke rekord, den stammer fra den 9. april 2007, hvor ”de gule” scorede tre mål mod Viborg inden for seks minutter (17., 22. og 23. minut).

Sejren over SønderjyskE var ”de gules” udesejr nummer 50 i Superligaen.

Louka Prip spillede kamp nummer 75 for AC Horsens, og Jonas Gemmer er nu noteret for 50 superligakampe for AC Horsens.

En sejr over Lyngby vil være en godt fødselsdagsgave til Jonas Thorsen (stor andel i sejrsmålet mod SønderjyskE), der runder 31 år dagen efter Lyngby-kampen. 

Kilde: Hans Kleberg