Aflysning af indkaldt ordinær generalforsamling i Fodboldalliancen AC Horsens A/S.


26. april 2021
Aflysning af indkaldt ordinær generalforsamling i Fodboldalliancen AC Horsens A/S.
 
Kapitalejerne i Fodboldalliancen AC Horsens A/S, CVR-nr. 89943728, er indkaldt til ordinær generalforsamling onsdag den 28. april 2021 kl. 17.00 på Insero Atrium, Forum Horsens, Langmarksvej 59, 8700 Horsens.
 
Der er i indkaldelsen til den ordinære generalforsamling taget et udtrykkeligt forbehold for evt. at aflyse generalforsamlingen, da det på indkaldelsestidspunktet var uvist, om der på tidspunktet for generalforsamlingens afholdelse fortsat ville gælde begrænsninger i antallet af personer, der lovligt kan forsamles i samme lokale.
 
Når henses til det gældende forsamlingsforbud aflyses den indkaldte ordinære generalforsamling.
 
Der arbejdes på at finde en ny dato, og kapitalejerne vil modtage ny indkaldelse til ordinær generalforsamling i Fodboldalliancen AC Horsens A/S.
 
Horsens, den 26. april 2021
 
Fodboldalliancen AC Horsens A/S
 
 
Bo Pinholt
Bestyrelsesformand
 
Foto: Charlotte Adsbøl