AC Horsens – AaB: Praktisk information til tilskuere


23. april 2021

Superligaordningen er tilbage på skinner, og der er igen adgang for tilskuere til kampene i 3F Superligaen.

Der bliver arbejdet hårdt på at gøre CASA Arena Horsens klar til på søndag den 25. april klokken 14.00, når AaB kommer på besøg, og herunder følger lidt praktisk info om kampdagen:

  • Man skal kunne fremvise gyldigt coronapas og ID for at overvære kampen.
  • Man skal bære mundbind, medmindre man sidder på sin plads.
  • Man skal holde passende afstand før, under og efter kampen.
  • Man skal blive siddende på sit sæde og ikke stå op.

Billetsalg
Der vil ikke være fysisk salg af billetter på kampdagen, men der vil være mulighed for at købe billet via AC Horsens’ app helt frem til kampstart. Der vil være personale til at hjælpe med billetkøb via app’en.

Hvis man ønsker at købe en fysisk billet, kan man henvende sig på AC Horsens’ kontor på hverdage mellem klokken 09.00 og 14.00.

Klik her for at købe billet til opgøret mod AaB: https://ach.eventii.dk/Event/Event?eventId=17117011

Grundet COVID-19 vil det ikke være muligt at betale med kontanter på kampdage, og derfor sker betaling via betalingskort og MobilePay.

Parkeringsmuligheder
Der er pres på parkeringspladsen mellem stadion og træningsbanerne på grund af testcentret på CASA Arena Horsens, og følgende parkeringspladser kan benyttes:

  • Parkeringspladsen bag udebaneafsnittet (for publikum til Nord 3).
  • Parkeringspladsen foran Forum Horsens (for publikum til Nord 1, Nord 2, VIP Light og VIP).
  • Parkeringspladsen ved Learnmark og omkringliggende sidegader (for alle).

Køb af merchandise
Der er mulighed for at købe merchandise på parkeringspladsen foran HfS-Caféen, og står du og mangler en hættetrøje, t-shirt, den nye spilletrøje, en cap, et tørklæde eller et mundbind, så kig forbi boden.

AC Horsens opfordrer som altid til at komme i god tid. Publikums mødetidspunkt fremgår af billetten.